Bitcoin Historie

Afspil video

Bitcoin blev opfundet af den mystiske Satoshi Nakamoto, der registrerede domænet Bitcoin.org den 18. august 2008. Fra Bitcoins begyndelse og frem til i dag har aktivet genereret 50.000.000% – et afkast der ikke er set lige i nogle andre aktiver. Selvom enhver investor, der har ejet Bitcoin i mere end 3 år, har et positivt afkast, forbliver Bitcoin et kontroversielt aktiv. 

Bitcoin-prisen får altid opmærksomhed efter store kursudsving både op og ned. Når kursen falder markant, træder såkaldte ”bears” og Bitcoin-doomere ind og erklærer Bitcoin “død”, og når den vokser parabolisk, hævder såkaldte ”bulls” og “moon boys”, at Bitcoin-prisen vil komme op i millioner af dollars pr. Bitcoin. Der kommer løbende forudsigelser om Bitcoin-priser fra analytikere, Bitcoin-evangelister, youtubere og andre dagligt, hvilket gør det vanskeligt for lægfolk at blive klog på markedet. Derfor går vi i denne artikel helt tilbage til starten, så du kan danne din egen mening.

Fra 2009 til i dag har Bitcoin gennemgået en massiv udvikling. Bitcoins kursudvikling har været præget af store udsving med meteoriske stigninger og massive fald – nogle gange i form af såkaldte flash-crashes. Under sin udvikling har Bitcoin hidtil gennemgået 3 parabolske vækstcyklusser, hvor kursen er steget kraftigt i en periode efterfulgt af store fald. Parabolisk vækst opstår, når et aktiv bevæger sig i en stærk ”bullish” kanal, mens markedssentimentet bliver stærkere og væksten som følge heraf gradvist stejlere. Årsagen til den parabolske vækst er en stadig mere irrationel købsadfærd og massiv spekulation, når kursen stiger.

Silk Road as a catalyst for the 2011 bubble
Bitcoins History - Source: BTCUSD on TradingView.com

Silk Road som en katalysator for 2011-boblen

Den 17. marts 2010 blev Bitcoin registreret på det nu hedengangne Bitcoinmarket.com til kursen 0,003 $ pr. Bitcoin. I løbet af juli 2010 nåede prisen $ 0,08 pr. Bitcoin – en stigning på over 2600% på lidt over 3 måneder. I februar 2011 nåede kursen for første gang $ 1, og den 8. juli 2011 toppede den på $ 31. Stigningen menes af mange at være forårsaget af det sorte marked Silk Road’s voksende popularitet og den øgede efterspørgsel på Bitcoin som resultat heraf. I december 2011 brast boblen imidlertid, og Bitcoin faldt mere end 93% til $ 2. Hovedårsagen til dette kraftige fald var, at den daværende førende kryptobørs Mt. Gox blev hacket, hvilket resulterede i panik og brandsalg på markedet.

Cypern-krise udløser Bitcoins første store bull run

Efter at den første boble sprang og det drastiske kursfald til $ 2, begyndte kursen at stige langsomt igen. I perioden fra 3. juli 2012 til 17. august 2012 steg Bitcoin fra $ 6,4 til $ 15,4 og faldt straks til $ 7,5. Kursen kom først over $ 15 igen i begyndelsen af 2013. Gnisten der antændte dette bull run, var finanskrisen på Cypern. Cypern skulle som et resultat af den amerikanske subprime-krise, bruge en redningspakke på 16 milliarder euro.

Forudsætningen for at modtage støtten var, at den cypriotiske centralbank skulle beskatte bankindeståender på mere end 100.000 euro og derved inddrive i alt 6 milliarder euro. Op mod en tredjedel af alle bankindeståender kom fra lande uden for EU, især fra velhavende russere. Krisen resulterede i spekulation og forsøg på at beskytte formuer gennem investering i Bitcoin. 

Forestillingen om, at der ikke er noget alternativ til at have sine penge stående på en bankkonto, blev stærkt udfordret mens tilliden til bankerne forsvandt. Pludselig syntes Bitcoin mere relevant end nogensinde, eftersom den ikke kontrolleres af nogen stat eller bank, hvorfor den heller ikke kan konfiskeres. Umiddelbart efter meddelelsen om den cypriotiske hjælpepakke steg kursen på Bitcoin fra $ 48 til en foreløbig top den 10. april 2013 på $ 266. I november samme år kom kursen for første gang over $ 1000 pr. Bitcoin og den 31. december 2013 var prisen $ 806. Årets stigning udgjorde $ 792,5 eller 5970%.

Mt. Gox bankruptcy and Bitcoins abysmal decline
Cyprus bailout - Source: BTCUSD on TradingView.com

Mt. Gox konkurs og Bitcoins afgrundsdybe fald

2014 startede positivt for Bitcoin, men lukkekursen på $ 1.015 den 5. januar 2014 blev også den højeste for Bitcoin det år. Den 7. februar stoppede den førende bitcoin børs Mt. Gox alle udbetalinger. Kunder blev mere og mere nervøse på grund af deres problemer med at få deres tilgodehavender udbetalt. Bitcoin-kursen åbnede i $ 827, men havde tabt $ 132 i værdi, da dagen var forbi, og kursen lukkede i $ 695. Den 28. februar ansøgte Mt. Gox om konkursbeskyttelse fra kreditorer efter en påstand om, at hackere havde stjålet 744.000 Bitcoins fra børsen. I den følgende periode fortsatte kursen med at falde og ramte et lavpunkt på $ 363

Mt. Gox bankruptcy - Source: BTCUSD on TradingView.com
Mt. Gox bankruptcy - Source: BTCUSD on TradingView.com

Stagnationsfasen

Det store boom i 2013 havde tiltrukket mange nye investorer til Bitcoin. Mt. Gox konkursen i 2014 betød imidlertid at Bitcoin-handlere havde færre muligheder for at handle hvilket påvirkede kursen negativt. I 2015 rejste kryptobørsen Coinbase 75 millioner dollars i en investeringsrunde, hvilket overgik enhver tidligere investering i et Bitcoin-relateret firma.

I samme måned stod investorerne over for en ny krise, da børsen Bitstamp meddelte, at man ville stoppe al handel og gå offline. Årsagen var ​​et hack, der resulterede i, at 19K BTC blev stjålet fra børsen. På det tidspunkt var værdien af de stjålne Bitcoins 5 mio. dollars.

Den 9. januar genoptog Bitstamp handlen og meddelte, at de havde implementeret flere sikkerhedsforanstaltninger. Bitstamps udsagn var dog ikke tilstrækkeligt betryggende for investorerne og Bitcoin nåede et nyt lavpunkt mindre end en uge senere. Den 14. januar 2015 bundede Bitcoin kursen i $ 152. Den førende kryptovaluta fortsatte med at svinge mellem $ 200 og $ 310 det meste af året, før et nyt rally begyndte i september.

I november nåede Bitcoin op på $ 500 for blot at falde næsten 50% i den efterfølgende uge. Kort efter begyndte Bitcoin endnu et rally, der skulle føre til den store boble i 2017. Som det ses i grafen nedenfor, forblev kursen relativt stabil fra 2014 til 2017 uden nogen signifikante op- eller nedture. Selvom opmærksomheden omkring Bitcoin aftog, stoppede kryptoverdenen ikke med at udvikle sig og den 30. juli 2015 lanceredes den næststørste kryptovaluta – Ethereum.

The stagnation phase - Source: BTCUSD on TradingView.com
Mt. Gox bankruptcy - Source: BTCUSD on TradingView.com

2016 Mini boble

I starten af ​​2016 nåede Bitcoin en bund, der også markerede det laveste niveau for året. Fra en kurs på $ 367 i midten af ​​januar begyndte Bitcoin langsomt at stige i de efterfølgende måneder.

I slutningen af ​​maj begyndte investorer at lave massive opkøb i Bitcoin, hvilket resulterede i en drastisk prisstigning. Den 17. juni nåede aktivet en værdi på $ 767. Men ligesom med den tidligere priseksplosion trak prisen sig tilbage og fortsatte med at handle sidelæns indtil august.

I august fik kursen et hårdt slag, da hackere angreb den førende kryptobørs Bitfinex og stjal 120.000 BTC, svarende til $ 60 millioner. Kursen faldt kraftigt over en kort periode og nåede helt ned på $ 465 den 2. august 2016. Panikken forårsaget af hacket aftog dog hurtigt, ​​da Bitcoin kort efter forsatte mod nye himmelhøjder.

2017 Bull run

2017 skulle blive et godt år for Bitcoin. Den 2. januar 2017 nåede Bitcoin kursen $ 1.011. I starten af ​​året blev der strammet noget lovgivningsmæssigt omkring det digitale aktiv, da People’s Bank of China annoncerede strammere regler for sine førende Bitcoin-børser. Selv om denne nyhed forventedes at give aktivet et hårdt slag, opretholdt Bitcoin sin pris. Indførelsen af nye handelsgebyrer på 3 store børser; BTCC, OKCoin og Huobi fik dog handelsvolumenerne til at falde.

2017 Bitcoin bull run - Source: BTCUSD on TradingView.com
2017 Bitcoin bull run - Source: BTCUSD on TradingView.com

ETF-forslag

I marts 2017 blev et forslag om etablering af en såkaldt Bitcoin-EFT skudt til hjørne af US Securities and Exchange Commission. Forslaget blev fremsat af de berømte Winklevoss-tvillinger tilbage i 2013. Manglen på godkendelse fra SEC fik markedet til at reagere meget negativt. På trods af faldet rettede kursen sig og aktivet bevægede sig over $ 1.000.

Initial Coin Offerings

Fra maj til september 2017 satte nye højder for såkaldte ICO’er (Initial Coin Offering) hvilket blev hjulpet på vej af Bitcons kraftige stigningstakt. I slutningen af maj krydsede Bitcoin 2.000 dollarkursen for første gang. Få uger efter var kursen over $ 3.000. Det var en meget volatil periode. Der var stejle stigninger ledsaget af skarpe fald.

Top 2017 ICOs
Top 2017 ICOs - Source: Autonomous NEXT analysis

Berømte analytikere træder ind

Da Bitcoin-kursen efterhånden fik mere og mere opmærksomhed, begyndte fremtrædende Wall Street-analytikere at komme på banen for at forudsige kursbevægelser. Navnlig forudså Sheba Jafari fra Goldman Sachs at kursen ville ramme $ 4.000. De efterfølgende uger og måneder meldte flere og mere fremtrædende analytikere sig ind.

 

September volatilitet

Inden for den første uge i september 2017 kom kursen for første gang over $ 5.000. Men kun to dage senere begyndte prisen at falde i hundreder. Langsomt skete udhuledes sommerens gevinster og den 14. september faldt Bitcoin under $ 3.400. Dagen efter faldt kursen igen – denne gang til under $ 3.000. Den glade start mødte en trist afslutning.

 

Oktober-opsvinget

Den frygt som september måned havde udløst i Bitcoin-verdenen, sluttede i midten af oktober, da det digitale aktiv igen krydsede $ 5.000-mærket. I måneden blev også de 3 store kinesiske børser lukket, i forbindelse med en nyhed omkring forbud mod ICO’er i Kina. På trods af alle de negative nyheder og opfattelsen af kryptoverdenen meget usikker, forblev Bitcoin bullish og affyringsrampen for november og december blev grundlagt.

 

December blow-off top

Ridende på en parabolisk stigningskurve ramte Bitcoin en ny all time high på $ 19.783 den 17. december. Det tiden, hvor formuer blev skabt og mistet alt efter investorernes indgang og exit i markedet. Den nye top på $ 19.783 blev hurtigt efterfulgt af et kraftigt fald til $ 13.000.

 

2018 – bear markedet vender tilbage

Bortset fra en rebound tilbage til $ 17.000 i begyndelsen af januar 2018 havde kursen retning mod syd. I den resterende del af året bevægede kursen sig stort set nedad med få kortvarige stigninger. Den 5. februar faldt Bitcoin med 50% på to uger og ramte $ 7.000. Investorer solgte gradvist ud af deres beholdninger igennem hele året, hvilket resulterede i et vedblivende salgstryk. Ingen af ETF-forslagene til SEC så dagens lys, og godkendelsen blev udsat igen og igen. Året sluttede på kursen $ 3.946 den 29. december 2018.

2018 bear market - Source: BTCUSD on TradingView.com
2018 bear market - Source: BTCUSD on TradingView.com

2019 – bunden er nået

Den 2. april kom begyndte Bitcoin for første gang siden 2918 at vise noget styrke. Bitcoin steg fra $ 4.000 til $ 5.080 på en enkelt dag. Efterspørgslen fortsatte indtil juni 2019, i året, som mange troede var starten på et nyt bull run. Dog kunne Bitcoin ikke bryde igennem niveauet omkring $ 14.000 og faldt straks efter at have ramt en pris på $ 13.880 den 26. juni. I juli blev endnu et forsøg på nå højere højder gjort, men mislykkedes. Bitcoin faldt til $ 9,300 i august. I december fandt Bitcoin endelig bunden på $ 3.100. På det tidspunkt var stemningen på frysepunktet og mange investorer var overbeviste om, at Bitcoins kurs fortsat ville falde.

2020 – Det bedste år siden 2017

Selv med corona-crashet var 2020 et godt år for Bitcoin. Den verdensomspændende pandemi, udløste et meget negativt udsyn for fremtiden og frygten gennemborede også alle verdenens finansielle markedet. Som et resultat styrtdykkede Bitcoin prisen den 12. marts, hvor Bitcoin ramte årets bund på $ 3.800 på Bitstamp dagen efter. Andre børser har endda rapporteret priser så lave som $ 3.400. Priskollapset efterlod investorer fortvivlede. Usikkerhed og frygt for, at nye fald kunne komme som et lyn fra en klar himmel gjorde flertallet meget bange for fremtiden. Imidlertid rettede både Bitcoin og aktiemarkederne sig hurtigt med et såkaldt v-formet opsving. Allerede i maj nåede Bitcoin sit prisniveau fra før crashet

V-shaped recovery - Source: BTCUSD on TradingView.com
V-shaped recovery - Source: BTCUSD on TradingView.com

2020 – et nyt bull run antændes

I oktober meddelte den førende online betalingsprocessor PayPal, at den ville understøtte betaling med kryptovaluta. I første omgang kun for amerikanske borgere, men i løbet af 2021 skulle dette blive udbudt globalt. Nyheder om prominente virksomheders investeringer i Bitcoin – blandt andre Square, MicroStrategy og Grayscale antændte yderligere det spirende bull run. Den 5. november steg Bitcoin næsten $ 1500 på en enkelt dag. Efter massiv efterspørgsel i hele november nåede Bitcoin en ny all time high på kursen $ 19.857 den 30. november og overgik således den tidligere all time high på $ 19.783 fra 18. december 2017.

Start på en ny markedscyklus

Efter den nye all-time high korrigerede Bitcoin til $ 17.564 over en periode på 11 dage. Bitcoin voksede parabolisk i hele december 2020 og satte nye prisrekorder næsten dagligt. I februar nåede Bitcoin sin nuværende pristop på $ 49.702 den 14. februar 2021

New bull cycle - Source: BTCUSD on TradingView.com
New bull cycle - Source: BTCUSD on TradingView.com
  • Share this...
    Share on Facebook
    Facebook
    Pin on Pinterest
    Pinterest
    Tweet about this on Twitter
    Twitter
    Share on LinkedIn
    Linkedin

    Køb dine bitcoin hos crypto.com

    Få lige nu en bonus på 25$ (ca. 150 kr.), når du køber bitcoin via vores foretrukne forhandler – crypto.com

    Indtast din email adresse, så vi kan sende din bonuskode

    Crypto guide

    Crypto.com er markedets førende udbyder af brugervenlige kryptovaluta-løsninger til private.
    Med Crypto.com kan du uden nogen forudgående erfaring nemt købe , opbevare og sælge din kryptovaluta, når det passer dig.-

    Den ultimative krypto-investeringsguide

    Maksimer dit afkast med de 10 mest lovende kryptovalutaer

    Kryptomarkedet er komplekst og tidskrævende at sætte sig ind i.
    Få vores bud på de 10 bedste kryptovalutaer du kan investere i lige nu.

    Få vores GRATIS e-bog: Den ultimative krypto-investeringsguide
    Crypto guide

    Congratulations - here is your bonus link

    Here’s how to get your bonus:

    Tillykke – her er din bonus

    Sådan gør du: